Clovelly har meget stejle gader belagt med brosten. Hvide huse der kravler op af klippen med flotte velfriserede haver og udsigt til havet ud for Devons nordkyst. Der kan ikke komme biler ind i den lille by, så derfor bliver varene transporteret på æsler, små rullevogne eller slæder. Byen har tilhørt den samme adelsfamilie siden 1738 og man skal betale for at komme ind. Tilgengæld bor mange af byens 1600 indbyggere relativt billigt og sørger for, at deres hjem altid tager sig godt ud for de mange gæster
Udsigten oppe fra inden vi begynder den stejle nedstigning
Det går rigtig stejlt nedad
Nedad nedad, vi måtte stoppe på midten og spise frokost.
Damen her tjente penge på at lade folk holde uglen.
Slæderne til højre, som varene bliver transporteret på
Endnu et smukt hus, se hvor skråt det går
Vi skal helt ned til havnen.
Igen ingen vand i havnen
Så er vi nede
Små gader
Her har vi kæmpet os ud til et vandfald på rullesten. Læg mærke til Jette og Ole Martin bagved Jette var ikke helt tilfreds med situationen.
Ole Martin skal naturligvis prøve at gå under vandfaldet med paraply. Julie havde lovet at gøre det bagefter, men fortrød (kylling)
Sjov form for varm cacao hvor man selv kom chokolade og skumfidus i.
Vi tog en Land Rover op til parkeringspladsen.
Fredag er vores sidste dag her. Lørdag kører vi videre. Det har været et fantastisk område og vi har kun set en brøkdel.
Pladsen har været fantastisk.
I morgen fredag tager vi en slappedag og pakkedag. Dog har vi aftalt at gå en tur til stranden og på vejen besøge den lokale pub, hvor man også skulle få god mad.
Her til aften regner det. Vi sidder i forteltet og dufter til spare ribs som står på grillen i regnvejret.
Sendt via Blogsy