Vi besøger koncentrationslejren Struthof.
Den blev især brugt til medicinske eksperimenter. Det er frygteligt tragisk at den grusomhed har fundet sted.
Mindesmærke for alle de døde.
22.000 personer døde i denne lejr.
Her boede den øverst befalende. Et dejligt hus med swimming pool. Utrolig man kunne nyde livet her med den samvittighed
Der er pigtråd alle steder. Noget er vokset ind i træerne.
Efter den triste oplevelse spiste vi en dejlig platte på vej til abebjerget.
Vejret er lidt overskyet og vi er nede på 23 grader
I går aftes sluttede vi af med et forfærdeligt uvejr og med en storm der næsten fik teltet til at flyve.
Abe bjerget er bestemt et besøg værd. De lever på et meget stort areal med mange træer. Man kan fodre dem med en smule popcorn, men må ikke røre dem. Det er ikke tamme aber. Dyrepasserne er meget venlige og kommer selv og fortæller om dyrene.
Julie rækker et popcorn frem. Der var rigtig mange aber og de levede i store familier.
Hende her, altså aben :-), var den ældste på 28 år, svarende til 100 menneske år.
En han der går med en unge på ryggen. Hannerne passer ungerne.
Aberne lever normalt vildt i nord afrika, men er udryddelses truet.
Puha de snakker for meget, kommer der mon ikke snart en med popcorn?
Den lille unge vil meget gerne ud i verden, men bliver holdt fast
Sørme om der ikke også var en orangutang der skulle fodres og vi havde jo lært hvordan man gør 🙂
Ungen dier hos moderen, mens hannen passer på.
tre på stribe
Jeg gider ikke mere, Julie



















