Ole Martin bakkede ind i en mur på vej her ned (pinligt 🙂 )og de har fået tid kl. 16 på værksted hvor de skal have lavet deres baglygte det koster ca. 1000 kr. Vi kører der til af en meget lille snoet bjergvej hvor det bare går stejlt ned til siderne. Vejen er så smal, at vi må slå sidespejlene ind. Desværre er lygten ikke kommet. Vi handler i stedet i CareFour supermarked, hvor de som i alle andre supermarkedet har gang efter gang med rose vin.

Selvom man kører i Ferrai kan man godt handle i supermarked.
Bagefter kører vi til maxims som er en hyggelig by lige i nærheden af vores plads. Der er lidt marked hvor Jette og jeg køber hver en halskæde.
Bagefter spiser vi på en dejlig resturant hvor Tommy endelig får sine muslinger og Ole Martin sin spaghetti bolognaise. Jette og Tina spiste spaghetti cabonara. Ja så er der lige det med øllen. Tommy tog en liter, Tina en halv og Jette og Ole Martin cola. Ole Martin blev nødt til at bestille en lille øl, han var helt misundelig på tommys liter, på billedet kan man se forskellene, men desværre ikke Ole Martins triste øjne hi hi.

Daglig livet i Frankrig, alle byer har et torv hvor der kan spilles boule eller kort, ellers finder man et ledigt sted.

Fire på stribe er det ikke hyggeligt.

Boligerne er dyre 2 250 000 EUR for dette hus.

Aftenen før stillede vi bilen uden for bommene. Vi stod alle op kl. Tre om natten og listede ned til den pakkede bil. Vi frøs der var kun 16 grader. Om natten er der ingen trafik. Sjovt at køre 70 km i timen på strandvejen hvor hastigheden normalt er 20 hvis man er heldig. Fantastisk flot tur, hvor vi var alene på vejene. Havet og byerne op langs bjergene er urolig flotte. Det tager en time og et kvarter at køre der til. Vi følger pigerne ind. Pæn lufthavn med et meget stort akvarie som møde punkt . Vi får dem sendt afsted, de flyver ti minutter i syv og er i Danmark tyve minutter i elleve.

Vi er tilbage på pladsen kl. Kvart i syv hvor vi skynder os i seng. Vi får ryddet op, slået telt sammen og vasket en stor opvask op. Om aftenen spiser vi rester vi fire der er tilbage.

Ole Martin har ondt i maven så de bliver hjemme. vi tager til Saint Tropez. Flot by og sikke nogle skibe. Butikkerne er så dyre, at pigerne ikke engang tør gå der ind. Resturant priserne gør at vi vælger at tage hjem og spise frokost. Tina får dog købt en kjole, pigerne går og savler over de riges tasker og kan naturligvis navnene på taskerne. Julie og Sofie var nede og dyppe tæerne i vandet og Sofies nye hat bliver luftet. Sofie har stadig ondt i halsen og Julie har fået ondt i knæene. det er vist godt de skal hjem i morgen og rekreerer. På vejen hjem køber vi dejlig mad og kager. Vi griller til aften og smider Jette og Ole Martin ud kl. 22 da vi skal op kl. Tre om natten for at køre pigerne til Nice.