Da Tina ikke er glad for svævebaner valgte vi at køre halvvejs op som er 1400 meters højde af en meget smal og stejl vej. Det havde nok været bedre at tage svævebanen op til midtvejs stationen, set i bakspejlet:-). Det sidste stykke var vi nødt til at tage svævebanen.
Så er vi 2000 m oppe. Der var koldt. Ti grader koldere oppe end nede.
Smukt og mange spise steder.
Man hører køernes klokker overalt. De går bare mellem os.
Tina har fået nye smarte vandre stave og ny rygsæk.
Det blæser rigtig meget. Her får vi et tiltrængt hvilket.
Tina bestilte omelet. Det viste sig at være en slags enorm pandekage med ribs. Den var hård at komme igennem, især når man mest af alt havde brug for et ordentligt måltid. Tommy fik god suppe. Vi fik ialt travet 16 km op og ned på smalle bjergveje , de 600 meter var ned til bilen. Vi var så trætte og ømme i kroppen.































