Tina er ved at lærer Julie at hækle.

Vi besøgte Slottet Haut-Kæningsbourg. En flot restaureret middelalderborg fra det 1200 århundrede.

Brønden var i sikkerhed inde i borgen.

Der er vindebroer ind til den indre borg.

Fra borgen var der en flot udsigt.

På vej hjem besøgte vi en restaurant med en flot udsigt til Swartzwald i Tyskland.

Vi blev modtaget af ejeren som grever. Vi skulle smage alle hans retter som han selv havde lavet fra bunden af. Vi smagte kaninpostej, røget wildsvins pølse og en hel masse andre forretter og var der noget af det vi ikke selv havde taget kom han straks med retten og spurgte om vi ikke også ville smage den.

Til hovedret fik en Rømer Torpf ret, med lam, svin og okse, der simret i hvidvin i tre timer.

Vi skulle selvfølgelig også lige smage hans tærte med kød, hvor der var cognac i.

Meget lækkert mad.

Storkene går mellem campingvognene. Der er en der har sat vand ud til dem

Ole Martin fodre med brød og kød. Den kan gribe det der bliver kastet.

Det er stadig lidt koldt. 23 grader. Vi er taget til Colmar

I Colmar er der en bydel der kaldes lille Venedig.

I

Mange sjove huse. Vi fik gået 11 km i byen.

Heldigvis fik vi også en god frokost

Vi besøger koncentrationslejren Struthof.

Den blev især brugt til medicinske eksperimenter. Det er frygteligt tragisk at den grusomhed har fundet sted.

Mindesmærke for alle de døde.

22.000 personer døde i denne lejr.

Her boede den øverst befalende. Et dejligt hus med swimming pool. Utrolig man kunne nyde livet her med den samvittighed

M

Der er pigtråd alle steder. Noget er vokset ind i træerne.

Efter den triste oplevelse spiste vi en dejlig platte på vej til abebjerget.

Vejret er lidt overskyet og vi er nede på 23 grader

I går aftes sluttede vi af med et forfærdeligt uvejr og med en storm der næsten fik teltet til at flyve.

Abe bjerget er bestemt et besøg værd. De lever på et meget stort areal med mange træer. Man kan fodre dem med en smule popcorn, men må ikke røre dem. Det er ikke tamme aber. Dyrepasserne er meget venlige og kommer selv og fortæller om dyrene.

Julie rækker et popcorn frem. Der var rigtig mange aber og de levede i store familier.

Hende her, altså aben :-), var den ældste på 28 år, svarende til 100 menneske år.

En han der går med en unge på ryggen. Hannerne passer ungerne.

Aberne lever normalt vildt i nord afrika, men er udryddelses truet.

Puha de snakker for meget, kommer der mon ikke snart en med popcorn?

Den lille unge vil meget gerne ud i verden, men bliver holdt fast

Sørme om der ikke også var en orangutang der skulle fodres og vi havde jo lært hvordan man gør 🙂

Ungen dier hos moderen, mens hannen passer på.

tre på stribe

Jeg gider ikke mere, Julie